Gaia-ung

Unge for et grønt erhvervsliv

Scroll ned

Hvorfor er GAIA stiftet?

Gaia er stiftet for at give unge klimainteresserede et mødested, hvor de kan blive klogere og mødes på tværs af holdninger for sammen at påvirke samfundet i en mere grøn retning.

Vi tror på samarbejde og konstruktiv dialog med erhvervslivet. Vores oplevelse er, at unge og erhvervslivet står tættere på hinanden, end man tror, og vi vil gerne være en motor bag, at flere unge kan stemple ind i klimakampen.

Hvordan gør vi det?

Vi mødes til inspirationsoplæg, virksomhedsbesøg, konferencer, workshops og sociale arrangementer. Alle arrangementerne har det tilfælles, at vi sammen bliver klogere på grøn omstilling og ungeindflydelse i erhvervslivet.

Vi stiller op til bestyrelser, repræsentantskaber og ungepaneler og mødes med virksomheder for at skubbe dem i en grønnere retning. Sammen håber vi at skabe en mere konstruktiv dialog, så vi sammen med erhvervslivet kan få mere handling for klimaet. 

Bliv medlem for at være en del af rejsen mod en grønnere fremtid!

Hvem er GAIA?

GAIA er en klimapolitisk forening og et netværk af unge, der arbejder for konstruktivt samarbejde med erhvervslivet om den grønne omstilling.

Virksomheder har typisk været de største udledere, men det betyder også, at det er dem, der kan gøre den største forskel for klimaet. Samtidigt har mange danske virksomheder både løsningerne og indflydelsen til at drive omstillingen. GAIA står klar til at skubbe dem i en grønnere retning.

Hos GAIA kan du:

  • Blive klogere på grøn omstilling på tværs af sektorer.
  • Deltage i workshops, virksomhedsbesøg, konferencer og sociale events.
  • Tilegne dig viden og kompetencer, som gør dig i stand til at søge indflydelse på erhvervslivets arbejde med klima og miljø.
  • Få inspiration og støtte til at stille op til repræsentantskaber, bestyrelser og ungepaneler.
  • Udvide dit netværk og blive en del af et grønt fællesskab.