Gaia-ung

Ny lokalforening: GAIA Syddanmark

Nu er Gaia for alvor ved at komme i gang. Vi kan derfor præsentere vores næste lokalforening: Gaia Syddanmark 💚 💪

Vi stifter Gaia Syddanmark 🌱
I Gaia Syddanmark er man allerede trukket i arbejdstøjet, og havde fornøjelsen af at mødes med Middelfart Erhvervsforum på dagen for stiftelsen af foreningen. Et møde hvor vi fik anledning til at drøfte flere af de udfordringer mange af virksomhederne i Region Syddanmark står overfor. Her var der særligt fokus på den grønne omstilling og tiltrækning af medarbejdere med grønne kompetencer. Mødet gav også anledning til at diskutere det på det tidspunkt nært forestående klimafolkemøde.

Efter et spændende og lærerigt møde med Middelfart Erhvervsforum, gik vi i gang med at nørde vedtægter, struktur og fremtidige arrangementer. På en generalforsamling med grin og godt humør fik medlemmerne valgt en bestyrelse og dannet Gaia Syddanmark

Gaia Syddanmark skal i fremtiden være et fællesskab for hvor læring, virksomhedsbesøg og sociale arrangementer skal være med til at understøtte et fedt fællesskab, hvor nysgerrige klimainteresserede kan mødes. Foreningen vil også biddrage den konstruktive dialog med virksomheder og organisationer, for at udfordre og blive klogere på mange af deres klimatiltag

I den nærmeste fremtid vil den nye bestyrelse mødes, for at planlægge arrangementer og opbygge lokalforeningen!

Stort tillykke med valget:
Formand: Oscar Ibsen
Næstformand: Christian Halken Linemann
Finansansvarlig: Kristian Vestbjerg Koch
Medlemmer af bestyrelsen: Cecilie Liv Hansen, Laurits Lindegaard Rasmussen, Jon Kristoffer Kristensen og Niels Grønlund

Del artiklen:

flere nyheder