Menu
Gaias historie
Gaia er stiftet af Nadia Gullestrup, Rasmus Emborg, Cecilia Zade Iseni. Idéen til foreningen opstod i efteråret 2023 som kulminationen på mange oplevelser med virksomheder, der efterspurgte flere muligheder for samarbejde med ungdommen på den grønne dagsorden, men manglede viden om, hvor de skulle starte.
Gaias stiftere har tilsammen mange års erfaring med ungeinddragelse og ved derfor efterhånden, hvordan man skelner meningsfuld ungeinddragelse fra ren og skær youthwashing. Derfor var det oplagt for både Nadia, Rasmus og Cecilia at stille sig i spidsen for en organisation, der arbejder med ungeinddragelse i erhvervslivet.
Det er en kerneværdi for Gaia, at foreningens arbejde skal udstyre unge med redskaberne til at påvirke den grønne omstilling. Foreningen er stiftet i konteksten af en stigende grad af klimaapati hos unge danskere. Hvor 45% af danske unge i 2021 mente, at klima og energi var blandt de vigtigste politikområder var det tal faldet til 35% 2023. Vi tror en del af denne udvikling skyldes mangel på viden om, hvordan man som ung kan bidrage konstruktivt til klimakampen samt en håbløshed, der bunder i følelsen af ikke at blive hørt i de beslutninger, der i sidste ende kommer til at påvirke vores generation mest. Det ønsker vi at gøre noget ved.
Vi har stiftet Gaia, fordi vi gerne vil give unge en platform til at få indflydelse på fremtiden.
