Menu
Hvad er GAIA?
GAIA er en klimapolitisk forening og et netværk af unge, der går ind for konstruktivt samarbejde med erhvervslivet om at fremme den grønne omstilling i bred forstand.
Vi arbejder for at unge skal have indflydelse på den grønne omstilling. Vi tror på, at virksomheder og unge er tættere på hinanden i klimakampen, end mange antager, og derfor arbejder vi for, at vi sammen med erhvervslivet kan styrke interessen for den grønne omstilling i den politiske dagsorden.
Vi mødes flere gange om måneden til alt fra inspirationsoplæg, virksomhedsbesøg, konferencer, workshops og sociale arrangementer. Fælles for arrangementerne er, at vi sammen bliver klogere på emner, der relaterer sig til grøn omstilling og ungeindflydelse i erhvervslivet.
Et medlemskab af GAIA er helt uforpligtende, og du kan være med, uanset om du vil engagere dig i 30 eller 3 timer om måneden – eller blot ønsker at støtte op om foreningens formål med dit medlemskab.
